NYHEDSBREV September 2020

NYHEDSBREV

Bestyrelsen har på møde den 21. september 2020 drøftet den tilspidsede situation med Covid-19. Vi har på baggrund af det stigende antal smittede i Køge Kommune valgt at aflyse vores årlige møde ”Tak for sæsonen”, som skulle være afholdt på søndag den 27. september 2020.

I den kommende weekend kommer der containere til haveaffald og storskrald. Som der blev talt om på generalforsamlingen, skal vi have skåret alle vores træer op. Dette arbejde er i gang og vi skal af med grenene. Derfor bliver der bestilt 2 containere til grønt affald, og de placeres ved have 31 og have 63, hvor der er plads. Storskrald containeren sættes ved containeren til husholdnings affald. Bestyrelsen henstiller til, alle have lejere følger de opslag, der er sat op på containerne med åbningstid, så vi også kan få foreningens nedskårne grene med i samme containere.

Bestyrelsen har fået en forespørgsel om vinter vand. Vi vil igen i år holde toiletbygningen ved Solsikken åben med vand henover vinteren. Bestyrelsen skal samtidig henstille til, at I som lejere sørger for at lukke for vandet og aflåse bygningen efter endt brug, så vi undgår unødigt vandspild i det omfang, det skete sidste vinter.

Henover vinteren vil have lejere kunne komme i kontakt med bestyrelsen via email bestyrelsen@havrelyngen.dk.

Bestyrelsen arbejder videre med etablering af bomsystem og forventer at denne er opsat inden vinteren starter, men det hele afhænger af at Køge Kommunes og Beredskabets godkendelse kommer i hus hurtigt, så vi kan bestille den.

Vi arbejder ligeledes videre med Køge Kommune og den høje vandstand, der er i flere haver. Vi håber, at vi kan få løst problemet inden vinteren sætter ind, men kan på nuværende tidspunkt ikke love noget, kun at vi gør hvad vi kan.

Til sidst vil vi fra bestyrelsens side takke for den gode opbakning, der har været til vores fællesarbejde i år. Det er forrygende, når alle støtter op om at få vedligeholdt tingene i foreningen.

Med venlig hilsen
HF Havrelyngen

Bestyrelsen

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.