NYHEDSBREV Maj 2020 – 2

NYHEDSBREV

Bestyrelsen har den 24. maj 2020 været på havevandring og generelt kan vi konkludere, at mange havelejere ikke er gode nok til at vedligeholde arealet foran haverne. Det er vores pligt som havelejere at holde arealet fri for ukrudt, så træk i arbejdstøjet og få arealet renset.

Den 21. juni kommer bestyrelsen igen på havevandring, og vi forventer, at alle har fået ordnet arealet til denne dato.

Bestyrelsen har fået flere henvendelser om parkering. Reglen er, at man skal parkere foran sin egen have med undtagelse af de lejere, som bor for enden af stikvejen.

Har man haven til højre på stikvejen, parkerer man ved haven til højre mod hovedvejen og har man haven til venstre, så parkerer man ved haven til venstre mod hovedvejen. Flere steder holder der flere trailere. Det er ikke i orden at optage arealerne til dette, således at de er til gene for de øvrige lejere, som skal parkere foran deres egen have.

Bestyrelsen skal samtidig gøre opmærksom på, at Campingvogn, Camplet, bådtrailere og skurvogne ikke må holde i foreningen. De enkelte lejere vil få direkte besked.

Der er stor interesse for køb af have i Havrelyngen lige nu. Bestyrelsen har derfor lavet en venteliste til køb af kolonihave. I skal derfor henvende jer til bestyrelsen, hvis I ønsker at sælge jeres have, så formidler vi dette videre til de opskrevne. Send oplysninger om salg til Bestyrelsen@havrelyngen.dk med tydelig angivelse af den ønskede salgspris. Dette er et nyt tiltag, som vi ifølge aftalen med kommunen er forpligtet til at have, men der har dog aldrig før været interesserede købere til en venteliste.

Med venlig hilsen
HF Havrelyngen

Bestyrelsen

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.